tirsdag den 16. august 2011

Skal afsted, skal ud af døren. Kan næsten aldrig gøre det. Det handler om at have for meget tid, så meget tid at alt kan udsættes. Sådan er det vel bare at være studerende med lang sommerferie. Mine sko er ofte bundet i to timer før jeg rykker videre. Som om jeg varmer op?

Første førstehjælp

Det gik  stå. Ingen ved hvorfor. Ingen kan forklare det. Ikke at jeg har spurgt nogen, for denne blog er mit projekt, et projekt jeg i første ombæring ikke kunne leve op til - for alle ved, at fodres noget kun to gange, så kan det ikke vokse, faktisk kan det kun krympe (for til sidst at dø).

Jeg vil dog forsøge at give lidt mund til mund. Forsøge igen. Give det endnu et skud om man vil - og min vilje er der - men troen på mit eget ord og vid lader vente på sig.