Skal afsted, skal ud af døren. Kan næsten aldrig gøre det. Det handler om at have for meget tid, så meget tid at alt kan udsættes. Sådan er det vel bare at være studerende med lang sommerferie. Mine sko er ofte bundet i to timer før jeg rykker videre. Som om jeg varmer op?

Første førstehjælp

Det gik  stå. Ingen ved hvorfor. Ingen kan forklare det. Ikke at jeg har spurgt nogen, for denne blog er mit projekt, et projekt jeg i første ombæring ikke kunne leve op til - for alle ved, at fodres noget kun to gange, så kan det ikke vokse, faktisk kan det kun krympe (for til sidst at dø).

Jeg vil dog forsøge at give lidt mund til mund. Forsøge igen. Give det endnu et skud om man vil - og min vilje er der - men troen på mit eget ord og vid lader vente på sig.

Jeg vi ud af båsen, vil du med?

Kender i det, at man kan se ting fra flere perspektiver, og ikke nødvendigvis har taget stilling til fx. noget så banalt som hvor man ønsker at sætte sit kryds ved næste folketingsvalg, eller hvem der skal gå videre i denne sæson af X-Faktor? Og når man så pludselig finder sig selv i en diskussion om hvorvidt man, hvis man var syg, skulle vælge privat eller offentligt hospital, kan se tingene i et nuanceret perspektiv. Dermed mener jeg fra begge sider... I hvertfald føler jeg mig ofte sat i bås, fordi man vurderes/dømmes på det man siger og gør, men det øjeblik er ikke nødvendigvis fyldestgørende for ens holdninger..
Hip og hurra for os der er rummelig nok til to sider af én sag og rend jer der ikke kan rumme at vores argumentation var rummelig.

Første indlæg.

Hej. Blogs er blevet allemandseje. Og det er unægteligt sjovere at oprette en blog, end det er at læse til eksamen (mine overspringshandliger har nået nye højder). 

At være som alle andre og have det samme som alle andre, er ikke noget jeg går op i, og derfor er denne blog et resultat af noget andet. Noget udefinerbart. Jeg har ofte noget jeg brænder inde med. Det kan handle om alt. Glæder, sorger, bøger, mad, fest og studier, design, politik, musik og kultur. Indholdet vil nok til tider være indadvendt, men som oftest udadvendt - hvilket nok hænger uløseligt sammen med min personlighed. 

Der vil derfor ikke være nogen rød tråd, men mit håb er, at mangel på rød tråd netop er det der fodrer sammenhængsfølelsen og gør at både du og jeg vil få noget ud af disse skriblerier.

 

/augenblick